Har du brug for at sende fakturaer til dine kunder?
Billy.dk gør det nemt for dig at få styr på din økonomi med få klik. Du kan nemt bogføre regninger, afregne moms og meget mere, helt gratis.
Få styr på din økonomi med lethed – opret en gratis konto i dag hos Billy.dk!
Regnskabsanalyse
Formålet med en regnskabsanalyse er at opnå et dybere forståelse af indholdet i en virksomheds årsrapport.
En regnskabsanalyse tager udgangspunkts i en virksomheds konkrete regnskabstal. Ved at analysere en virksomheds regnskab, kan du danne dig et overblik over virksomhedens finansielle situation og vurdere og komme med forslag til forbedringer.
Der findes i alt 3 former for regnskabsanalyser:
- Rentabilitetsanalyse
- Indtjeningsevne
- Soliditet og likviditets analyse
Rentabilitetsanalyse
Når det handler om at gøre din virksomhed til en succes, skal du være proaktiv i forhold til at forstå din økonomiske situation. Et vigtigt analyse til at gøre dette er rentabilitetsanalysen. Rentabilitetsanalysen hjælper dig med at identificere, om din virksomhed giver overskud, og hvis ikke, hvor tabene opstår. Ved at forstå rentabilitetsanalysen, kan du arbejde på at forbedre din bundlinje og gøre din virksomhed mere succesfuld. Selv om rentabilitetsanalyse kan virke skræmmende i starten, er det med de rigtige værktøjer og vejledning en proces, som alle kan gennemføre.
Ved at forstå din rentabilitet, kan du træffe smarte beslutninger, der kan holder din virksomhed kørende i mange år fremover.
Ved en rentabilitetsanalyse, analysere man en virksomheds evne til at forrente den investerede kapital.
Rentabilitetsanalysen viser en virksomheds økonomiske effektivitet.
Der findes i alt 5 nøgletal, når man laver en rentabilitetsanalyse:
- Afkastningsgrad
- Overskudsgrad
- Aktivernes omsætningshastighed
- Egenkapitalens forrentning
- Fremmedkapitalens forrentning
Afkastningsgrad
Der er mange faktorer, der skal tages i betragtning, når man ser på en potentiel investering. En vigtig målestok at forstå er afkastningsgraden. Afkastningsgraden måler virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital udtrykt i procent.
Afkastningsgraden er et mål for, hvor godt en investering klarer sig. Jo højere afkastprocenten er, jo flere penge tjener du på din investering. Afkastningsgraden er vigtig at overveje, når man foretager en investering. Den kan hjælpe dig med at bestemme, hvor mange penge du kan tjene på din investering over tid. Det kan også hjælpe dig med at sammenligne forskellige investeringer og vælge den, der giver dig det bedste afkast af din investering.
Når du overvejer afkastet, er det vigtigt at huske, at højere afkast er forbundet med højere risici. Så før du foretager en investering, skal du sørge for at undersøge de involverede risici og sikre dig, at du er tryg ved dem. Afkastningsgraden viser således sammenhængen mellem virksomhedens driftsresultat og den investerede kapital.
Afkastningsgrad formel
Til afkastnigsgrads formlen, skal man kun bruge 2 nøgletal: Resultat af det primære drift (EBIT) og det gennemsnitlige balancesum.
Resultat af det primære drift kan man finde i en virksomheds årsregnskab.
En virksomheds balancesum, kan man altid finde helt nederst i virksomhedens balance opgør, både i aktiver og passiver.
Eksempel på afkastningsgrad formel
Afkastningsgrad formlen for Matas i 2016/17 beregnes således:
Matas har en afkastningsgrad på 9%. Det betyder, at hver gang virksomheden putter 100 kr. i virksomheden, så kan de skabe en driftsresultat på 9 %, 109 kr.
Overskudsgrad
For at få succes i erhvervslivet er det afgørende at have en god forståelse af overskudsgraden. Overskudsgraden henviser til den procentdel af hver kr af omsætningen, som er tilbage, når både de faste og variable omkostninger er dækket. Det er vigtigt at vide, hvordan man beregner og følge en virksomheds overskudsgrad, for at kunne træffe fornuftige forretningsmæssige beslutninger.
Overskudsgraden varierer meget fra branche til branche. F.eks. har virksomheder i detailbranchen typisk en lavere overskudsgrad end virksomheder i teknologibranchen. Det skyldes, at det generelt koster mere at udvikle og fremstille produkter i teknologibranchen end i detailbranchen. Virksomheder med højere overskudsgrad er normalt mere rentable end virksomheder med lavere overskudsgrad
Overskudsgraden viser, hvor stor en del af virksomhedens omsætning, der bliver til overskud, når både de variable og faste omkostninger bliver dækket. Nøgletallet beskriver med andre ord forholdet mellem en virksomheds omsætning og dens omkostninger.
Overskudsgrad formel
Til beregning af overskudsgrad formlen, skal man igen kun bruge 2 nøgletal: Resultat af det primære drift (EBIT) og omsætningen.
Begge tal kan man finde i virksomhedens årsregnskab.
Eksempel på overskudsgrad formel
Overskudsgrads formlen for Matas beregnes således:
Det vil sige, at når de faste og variable omkostninger er dækket, så er der stadig 13,7% af omsætningen tilbage. Disse 13,7% kan enten dække andre finansielle poster eller gå til ejerne.
Aktivernes omsætningshastighed
Aktiviteternes omsætningshastighed udtrykker forholdet mellem virksomhedens aktiviteter og de ressourcer, man har måttet indsætte for at skabe aktiviteten. Aktiviteten udtrykkes ved omsætningen, og ressourcerne måles som gennemsnittet af aktiviteterne ved starten og slutningen af året
Aktivernes omsætningshastighed formel
Til beregning af Aktivernes omsætningshastighed formlen, skal man bruge de 2 nøgletal: omsætningen og den gennemsnitlige balancesum. Omsætningen kan man finde i en virksomheds årsregnskab.
En virksomheds balancesum, kan man altid finde helt nederst i virksomhedens balance opgør, både i aktiver og passiver.
Aktiviteternes omsætningshastighed beregnes således:
Aktiviteternes omsætningshastighed måles i antal gange, jo højere aktivernes omsætningshastighed er, desto bedre er virksomheden til at skabe omsætning ud fra sine aktiver.
Eksempel på aktivernes omsætningshastighed formlen
Aktiviteternes omsætningshastighed formlen for Matas i 2016/17 beregnes således.
Aktivernes omsætningshastighed for matas i 2016/17 var 0,65 gange. Dvs. At for hver gang Matas havde investeret 1 krone i aktiver, blev der skabt en omsætning på 0,65 kroner.
Egenkapitalens forrentning
Egenkapitalens forrentningen måler det procentvise afkast af den kapital, ejerne har stillet til rådighed for virksomheden. Man vil helst gerne have at egenkapitalens forrentning er højere end afkastningsgraden. Hvis egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden, så taber virksomheden penge på sin fremmedkapital
Egenkapitalen beregnes på følgende måde:
Eksempel:
Matas egenkapitals forrentning beregnes på følgende måde:
Dvs. ejerne får 13 % af de penge, som de har smidt i virksomheden. Matas taber ikke penge på sin fremmedkapital, fordi deres egenkapital (13%) er højere end deres afkastningsgrad (9%)
Fremmedkapitalens forrentning
Fremmedkapitalen forrentningen viser hvor meget virksomheden i gennemsnit betaler i rente af den kapital, der stilles til rådighed af fremmede långivere.
Fremmedkapitalens forrentning formel
Til beregning af fremmedkapitalens forrentning formlen, skal man bruge de 2 nøgletal: renteomkostninger og gennemsnitlige gæld. Renteomkostningerne kan man finde i en virksomheds balance under passiverne.
En virksomheds gennemsnitlige gæld, finder man også i balancens passiver
Fremmedkapitalens forrentning beregnes således:
Eksempel:
Matas fremmedkapital forrentning beregnes på følgende måde:
Fremmedkapitalens forrentning i 2016/17 var på 1,5%. Det betyder at, Matas betaler 1,5% i rente af den gæld, som de har lånt af fremmedkapitalen. Fremmedkapitalen kan være banklån, realkreditlån, leverandørkreditter og mm.
Du ponts pyramide
Du ponts pyramide (billedet til højre) er en glimrende værktøj at bruge, når du har færdiggjort dine rentabilitetsanalyse. Med en dupont pyramide kan du aflæse, hvilke regnskabsposter der påvirker overskudsgraden, aktivernes omsætningshastighed og dermed afkastningsgraden.
Du starter helt oppe ved toppen af pyramiden. Derefter tjekker du hvilken blandt overskudsgraden eller aktivernes omsætningshastighed er faldet mest. Den regnskabspost der er faldet mest blandt de 2 poster, vælger du og går længere nede i pyramiden. Her gøre du det samme. Du vælger den regnskabspost der er faldet mest og derefter går længere ned i pyramiden.
Når du ikke kan gå længere ned i pyramiden, så har du altså fundet problemet. Det kan være at du fandt frem til at faste omkostninger fylder for meget og derfor skal du bruge mindre penge på det eller at jeres omsætning er faldet markant siden sidste år.
Se denne video for at få et bedre gennemgang af du ponts pyramide:
Indtjeningsevne
En virksomheds indtjeningsevne viser en virksomheds evne til at skabe overskud af omsætningen. indtjeningsevnen bestemmes af virksomhedens evne til at generere indtægter fra driften. Jo højere indtjeningsevne er, jo større er virksomhedens indtjeningsmuligheder. Der er en række nøgletal, der kan påvirke en virksomheds indtjeningsevne. De 6 indtjeningsevne nøgletal er.
- Overskudsgrad
- Bruttoavanceprocent
- Driftsmæssig gearing
- Kapacitetsgrad
- Nulpunktsomsætning
- Sikkerhedsmargin
Ved omhyggeligt at beregne og styre disse indtjeningsevne nøgletal kan en virksomhed optimere sin rentabilitet og maksimere sin indtjeningsevne.
Overskudsgrad
For at få succes i erhvervslivet er det afgørende at have en god forståelse af overskudsgraden. Overskudsgraden henviser til den procentdel af hver kr af omsætningen, som er tilbage, når både de faste og variable omkostninger er dækket. Det er vigtigt at vide, hvordan man beregner og følge en virksomheds overskudsgrad, for at kunne træffe fornuftige forretningsmæssige beslutninger.
Overskudsgraden varierer meget fra branche til branche. F.eks. har virksomheder i detailbranchen typisk en lavere overskudsgrad end virksomheder i teknologibranchen. Det skyldes, at det generelt koster mere at udvikle og fremstille produkter i teknologibranchen end i detailbranchen. Virksomheder med højere overskudsgrad er normalt mere rentable end virksomheder med lavere overskudsgrad
Overskudsgraden viser, hvor stor en del af virksomhedens omsætning, der bliver til overskud, når både de variable og faste omkostninger bliver dækket. Nøgletallet beskriver med andre ord forholdet mellem en virksomheds omsætning og dens omkostninger.
Overskudsgrad formel
Til beregning af overskudsgrad formlen, skal man igen bruge 2 nøgletal: Resultat af det primære drift (EBIT) og omsætningen.
Begge tal kan man finde i virksomhedens årsregnskab.
Eksempel:
Overskudsgraden for Matas beregnes således (klik her, hvis du vil se matas årsregnskab):
Det vil sige, at når de faste og variable omkostninger er dækket, så er der stadig 13,7% af omsætningen tilbage. Disse 13,7% kan enten dække andre finansielle poster eller gå til ejerne.
Bruttoavanceprocent
Bruttoavanceprocent viser sammenhængen mellem en virksomheds indtægter og de variable omkostninger. En høj bruttoavanceprocent er et tegn på, at en virksomhed har en høj rentabilitet. Det kan være farligt for en virksomheds økonomiske sundhed at sælge produkter med en lav margen eller med tab, da det hurtigt kan æde indtjeningen op. Derfor er det vigtigt for virksomheder at holde nøje øje med deres bruttoavanceprocenten og justere prisfastsættelsen i overensstemmelse hermed. Selv om bruttoavanceprocent varierer fra branche til branche, er virksomheder med højere bruttomarginaler generelt set mere rentable end virksomheder med lavere bruttomarginaler.
Bruttoavanceprocent formel
Til beregning af bruttoavanceprocent formlen, skal man bruge de 2 nøgletal: dækningsbidrag og omsætning. Dækningsbidraget finder du ved at trække dine variable omkostninger fra din omsætning:
Omsætning – Variable omkostninger = Dækningsbidrag
Omsætningen finder du i virksomhedens regnskabs.
Eksempel på Bruttoavanceprocent formlen
Matas havde en dækningsbidrag på 1.612 kr. i 2016 og en omsætning på 3.263. Bruttoavanceprocenten beregnes på følgende måde.
Bruttoavanceprocent er på 46,6%. Det vil sige, at når de variable omkostninger er dækket, så har Matas 46,6 % af omsætningen tilbage til at dække de faste omkostninger, andre finansielle omkostninger og overskud.
Driftmæssige Gearing
Driftsmæssig gearing viser de faste omkostningers andel af de samlede omkostninger.
Gearing giver et indtryk af virksomhedens følsomhed over for ændring i omsætningen.
Driftmæssige Gearing Formel
Til den driftmæssige gearing formlen, skal man kun bruge 2 nøgletal: De faste omkostninger og de samlede driftsomkostninger
De faste omkostninger kan man finde i en virksomheds årsregnskab.
En virksomheds balancesum, kan man altid finde helt nederst i virksomhedens balance opgør, både i aktiver og passiver.
Den driftsmæssig gearing angives i procent. Jo højere driftsmæssig gearing, desto større vil virkning på en ændring i omsætningen få på virksomhedens driftsresultat, idet en større del af driftsomkostningerne ikke varierer med omsætningen.
Eksempel på den driftmæssige gearing formel
Den driftmæssige gearing for Matas i 2016/17 beregnes således:
Det vil sige, at 38,1% procent af Matas driftsomkostninger er i de faste omkostninger.
Kapacitetsgrad
Kapacitetsgraden måler, hvor stor en del af en virksomheds dækningsbidrag der går til at dække deres faste omkostninger. Kapacitetsgraden er en vigtig måleenhed for virksomheder at følge, da den kan give dem en indikation af, hvor effektivt de arbejder.
Kapacitetsgrad formel
Til beregning af kapacitetsgrads formlen, skal man bruge de 2 nøgletal: dækningsbidrag og faste omkostninger. Dækningsbidraget finder du ved at trække dine variable omkostninger fra din omsætning:
Omsætning – Variable omkostninger = Dækningsbidrag.
De faste omkostninger finde du i virksomhedens årsregnskab.
Kapacitetsgraden angives ikke i procent, men i antal antal. Den viser, hvor mange gange dækningsbidraget dækker de faste omkostninger. Jo højere tallet er, desto bedre er kapacitetsudnyttelse.
Eksempel på kapacitetsgrad formel
Kapacitetsgraden formlen for Matas beregnes således
Matas Kapacitetsgrad lå på 1,42. Dvs, at Matas kan dække de faste omkostninger 1,42 gange med dækningsbidraget.
Nulpunktsomsætning
Nulpunktsomsætning giver et indblik i, hvor meget en virksomhed kan omsætte i en given tidsperiode, for at få et omsætning, der går i 0.
Enhver virksomhed har utallige nøgletal, afkastningsgrad, overskudsgrad, bruttomargin og mm. Nulpunktsomsætningen er en af de mange “populære” nøgletal. Nulpunktsomsætning beregnes for at finde ud af, hvor meget virksomheden skal tjene i en bestemt periode, før omsætningen er 0.
Dvs, at hvis virksomheden omsætter for mindre end nulpunktsomsætningen, så vil virksomheden have et underskud for perioden. Omvendt hvis virksomhedens omsætter over nulpunktsomsætningen, så vil virksomheden gå ud med et overskud.
Men hvorfor er det vigtig for en virksomhed, at kende til deres nulpunktsomsætning? Enhver virksomhed har brug for at vide, hvor meget man som minimum skal indtjene, så det er muligt at dække de variable og faste omkostninger. Ved at vide hvad de minimum skal tjene, kan virksomheden vide hvor hårdt eller lidt arbejde der kræves, for at nå nulpunktsomsætningen.
Det er vigtigt at kende en virksomheds nulpunktsomsætning. Men hvordan kommer man frem til den. De 2 variable som man skal kende til, før man kan beregne nulpunktsomsætningen formlen er: De faste omkostninger og dækningsgraden.
Nulpunktsomsætning formel
Som tidligere sagt. Skal man bruge 2 nøgletal for at beregne nulpunktsomsætnings formelen: Dækningsbidraget og de faste omkostninger
De faste omkostninger kan du nemt finde i virksomheden regnskab. Dækningsgraden er dog lidt sværere at finde frem til. For at finde dækningsgraden, skal man bruge følgende formel:
Når du har fundet dækningsgraden, kan du bruge nulpunktsomsætning formel.
Nulpunktsomsætningen beregnes således:
Eksempel på nulpunktsomsætning formel
I 2016/17, havde matas en dækningsgrad på 46,6.
Nulpunktsomsætningen for matas i 2016/17 beregnes således:
Det vil sige, at omsætningen i Matas skal være på 2,442 mio. kr., så dækningsbidraget kan dække de faste omkostninger. Hvis omsætningen er større end 2,442 mio., så opnår Matas en profit og modsat hvis omsætningen er lavere end 2,442 mio. kr, så mister matas penge.
Sikkerhedsmargin
Som supplement til nulpunktsomsætning, kan man beregne. hvor stor en procentdel af omsætningen virksomheden kan tåle at miste uden at komme under nulpunktsomsætningen. Dette kaldes sikkerhedsmargin.
Sikkerhedsmargin formel
For at beregne sikkerhedsmargin formlen, skal man bruge følgende 2 nøgletal: Omsætningen og nulpunktsomsætningen.
Omsætningen kan man nemt finde i en virksomheds årsregnskab.
Nulpunktsomsætningen skal man beregne sig frem til. Du kan se nulpunktsomsætning formlen foroven.
Sikkerhedsmargin formlen, ser sådan her ud:
Eksempel på sikkerhedsmargin formel
Sikkerhedsmargin formel for matas i 2016/17 beregnes således:
Det vil sige at virksomheden kan tåle at miste 29,5% af omsætningen. Hvis de mister mere end 29,5% af omsætningen, så kommer de under nulpunktsomsætningen, hvilket vil sige at de mister penge.
Soliditets- og likviditetsgrad
Ved en analyse af en virksomheds soliditets- og likviditetsgrad, er fokus rettet mod virksomhedens balance. Ved denne analyse er der 5 nøgletal, som man skal analysere:
- Soliditetsgrad
- Gearing
- Anlægsaktivernes andel af balancesummen
- Likviditetsgrad 1
- Likviditetsgrad 2
Soliditetsgrad
Virksomhedens soliditetsgrad er et vigtigt mål for dens finansielle sundhed. Den viser, hvor meget egenkapital der er i forhold til virksomhedens samlede gæld og andre forpligtelser, som i sidste ende vil afhænge af, om virksomheden kan opfylde sine betalingsplaner, når de forfalder, uden at pådrage sig yderligere tab ud over dem, der er opstået siden åbningsdagen. Soliditetsgraden viser altså virksomhedens evne til at modstå tab.
Soliditetsgraden beregnes således: (Se matas årsregnskab her)
Soliditetsgrad formel
For at bruge soliditetsgrad formlen, skal man bruge følgende 2 nøgletal: Egenkapital og samelede aktiver.
Egenkapitalen finder du i balance under passiverne. Aktiverne finder du også i balancen, men under aktiverne
Soliditetsgrad formlen ser således ud:
Eksempel på soliditetsgrad formlen
Soliditetsgrad formlen for matas i 2016/17 beregnes således:
Ved udgangen af 2016/17 udgjorde egenkapitalen 48,1 % af Matas samlede kapital. Dvs. 48,1% af kapitalen er stillet til rådighed af ejerne.
Gearing
Forholdet mellem egenkapitalen og gældsforpligtelser, kaldes gearing. Ved hjælp af gearing, kan du vurdere om virksomheden bruger for mange penge på gældsforpligtelser. Hvis en virksomhed har et højt soliditetsgrad, så vil det sige at virksomhedens gearing vil være lav og omvendt, når en virksomheds soliditetsgrad er lav.
Gearing formel
Til gearing formlen, skal man bruge følgende 2 nøgletal: Samlede gældsforpligtelser og egnekapitalen. Begge nøgletal kan man finde i virksomhedens balance under passiverne.
Eksempel på gearing formel
Gearing formlen for matas i 2016/17 beregnes på følgende måde
Gearing er på lidt over 1. Det betyder at egenkapitalen og fremmedkapitalen er næsten lige store. Det kan også ses i soliditetsgraden, da den viser at 48,8 % af kapitalen er egenkapital.
Anlægsaktivernes andel af balancesummen
Anlægsaktivernes andel af balancesummen måler, hvor stor en del af de samlede aktiver, der er anlægsaktiver
Anlægsaktivernes andel af balancesummen beregnes således:
Eksempel:
Anlægsaktiver andel af balancesummen beregnes således for matas i 2016/17.
Det vil sige at 83,1 % af de samlede aktiver er anlægsaktiver.
Man vil gerne have at egenkapitalen skal kunne dække anlægsaktiverne. Anlægsaktiverne dækker 83,1 af balancesummen, men egenkapitalen kan kun dække 48,1 % af kapitalen. Det er altså dårligt.
Likviditetsgrad 1 og 2
Likviditetsgraden giver et indtryk af sandsynligheden for, at virksomheden til enhver tid vil være i stand til at betale sin gæld.
Likviditetsgraden beregnes i 2 varianter: en, hvor varebeholdningerne indgår i tælleren, og en uden varebeholdninger:
En likviditetsgrad på 100 betyder, at omsætningsaktiverne lige netop svarer til den kortfristede gæld-. Jo højere en likviditetsgrad er over 100, desto mere sikker er virksomheden på at have tilstrækkelige omsætningsaktiver til at modsvare den forfaldne gæld.
Hvis man kigger på likviditetsgrad 2, så er der tale om langsigtede gæld.
En tommelfingerregel er, at likviditetsgrad 1 burde være over 100 og likviditetsgrad 2 burde være på minimum 130.
